Interview: Frederik Storm

Hej! Mit navn er Frederik Storm, og jeg vil fortælle kort om mit liv som iværksætter og blogger.

Min start er faktisk lidt komisk, eller rettere ”anderledes” vil jeg sige. Jeg startede nemlig op, grundet min interesse for fodbold, på vman.dk. Du kender sikkert det virtuelle manager spil? Ja, det er det.

Her skete det nemlig, at jeg mødte en, som havde en hjemmeside. Han fortalte lidt om det, og jeg var faktisk ret interesseret. Jeg begyndte så som koder, som så efterfølgende blev til http://web-storm.dk. Jeg gik og rodede med en masse ting, men så besluttede jeg mig at springe ud som blogger. Jeg hoppede direkte ud i blogger søen, hvor jeg ikke kunne bunde.

Jeg startede med indlæg, hvor jeg skrev. hvad jeg havde lavet og så videre. Jeg var meget aktiv på et par forums, og så faldt jeg over Amino. Det lukkede mine øjne op, for hvad der virkelig kunne laves.

Kortsagt – det udviklede mig som person, til at ville noget. Jeg ville have følelsen af, at kunne sige: Godt gået Frederik. Følelsen af at have haft skabt noget. Jeg valgte at gøre min blog til et projekt. Et projekt hvor jeg først, og fremmest ville tjene lidt penge, men også have mennesker, der kunne se op til en og lade sig inspirere.

Og hvor gammel er jeg så? Jeg er 13 år, og det er 13 stolte år. Jeg har ikke været igennem de store forhindringer med min alder.

Eller jo – måske. Det der med at springe ud i det. Jeg tror, at man har meget lettere ved at springe ud i ting jo ældre man er. Det virker som om, man bliver accepteret mere, hvis man er ældre.

De udfordringer der så har været, dem tackler man bare, som de nu skal. Eller man prøver sig i hvert fald frem. Sådan er jeg kommet frem, og sådan vil det også blive ved med.

Så husk! Har du i tanke at starte en blog så gør det forhelvede! Hvad kan der ske? Du får en masse erfaring, og det er vel ikke helt skidt. Bare hop ud i det og se hvad der sker!

Frederik Storm www.web-storm.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *