Check din backup

En fejl mange begår er at glemme at tjekke sin backup. Mange forsætter i mange år med flittigt at tage backup hver onsdag kl. 18:00 fordi det har de skrevet i deres kalender, men efter lang tid hvor computeren er blevet slidt brænder den sammen og nu bliver backuppen meget nyttig. I de mange år hvor de har taget backup har de dog glemet at tjekke om de kan bruge den til noget og efter computeren er brændt sammen finder de ud af at filtypen backuppen er taget i er fuldstændig forældet og de kan ikke længere genskabe de filer de har på deres backup medie.

Denne historie gentager sig gang på gang når man snakker med folk som flittigt tager backup. Derfor er det super vigtigt at du fra start går det til en vane at prøve at genskabe nogle af dine filer selvom der reelt ikke er behov for det. På den måde undgår du at sidde i saksen når den store dag kommer og du faktisk har brug for din backup.

Har du valgt at tage backup af hele din computer ved hjælp af et image eller lign, kan det være en god idé at have en virtual computer installeret på din computer. Har man det kan man foretage alle mulige ændre i den virtuelle pc uden der sker noget med ens rigtige computer. Denne virtuelle maskine kan man så bruge til at afprøve sin backup på, sådan at ens computer ikke bliver berørt af det lille forsøg man har gang i. Dette er super smart, men kræver ofte at du har adgang til en windows cd, da du skal installere et styresystem på den virtuelle computer.
Vælger du at afprøve din backup på en virtuel pc, kan jeg klart anbefale at anvende virtualbox fra oracle. Denne fungerer perfekt hver gang og er kombitabel med både mac og windows.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *