Hvad er backup egentlig?

Backup er den fællesbetegnelse man anvender når man snakker om at sikkerhedskopiere data. Det virker på den måde at ens originale data opbevares et ekstra sted udover din smartphone, computer eller anden enhed.

Med langt de fleste services kan du højreklikke på de mapper i stifinderen som du vil have permanent sikkerhedskopieret. Hver eneste gang du ændrer noget i de mapper vil backupservicen synkronisere den lokale version med den version på internettet.

Kan man få gratis backup eller skal man betale?

Når man skal finde en service til backup vil man på internettet møde utrolig mange forskellige firmaer og udbydere. De tilbyder backup fra 0kr og helt op til mange tusinde kroner om måneden.

Der er dog uden tvivl rigeligt med gratis backuptjenester, man kan benytte sig af uden at hive tegnebogen op. Det skal dog siges at man vil opnå ganske fine fordele ved at spendere blot et par euro eller dollars per måned.

For eksempel vil man kunne opnå ubegrænset backup, flere tilgangsmuligheder og bedre service ved at opgradere sin tjeneste til betalt medlemskab.

For den almindelige bruger er det altså ganske fint at bruge en gratis service.

Tag backup i en sky med cloud-teknologi

En af de største nye tiltag på internettet og et tiltag som i høj grad kommer til at påvirke vores IT-verden i den nærmeste fremtid er muligheden for at opbevare sine indstillinger og dokumenter på internettet i en såkaldt ”sky.”

Skyen er det man kalder det når ens filer ikke ligger på ens enhed, men i stedet på en server der er på internettet. Med tiden vil alle vores computere køre via skyen, men så langt er vi altså ikke helt endnu.

Du kan dog tage forskud på teknologien og benytte den til at sikkerhedskopiere dine vigtige filer.

Nogle udvalgte cloud-baserede backupløsninger

Nogle af de mest populære er Dropbox og BeeCloud, som vi har omtalt tidligere. BeeCloud er et rigtigt godt valg fordi de tilbyder helt op til 512GB plads kvit og frit, hvor dropbox kun tilbyder dig 2GB. Det er dog også stadig en del.

Dropbox har også den fordel at den tilbyder dig at sikkerhedskopiere filer fra dine andre enheder. Andre services som BeeCloud tilbyder kun at du ser dine filer mobilt, altså ikke uploade eller ændre.

english

Ét svar til “Hvad er backup egentlig?”

  1. […] du aldrig har taget backup eller sikkerhedskopieret dine data før kan det være svært at se hvorfor man skal bekymre sig så meget om det. Måske har […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *