NAS til Backup

Hos en almindelig dansk familie, er det ikke ualmindeligt at der er tre til fire aktive computer på netværket. Disse computere inderholder alle data som der brude blive taget backup af jævnligt. Men dette er langt fra tilfældet hvis man skal tro statistikken som jeg fremlagde i et tidligere indlæg. Her er det nemlig kun 1 ud af 10 som faktisk tager jævnlig backup af familiens vigtige data. En af årsagerne til at denne backup procedure kun sker for mindretallet tror jeg skyldes besværligheden i at skulle flytte en ekstern harddisk rundt mellem computerne, holde øje med hvilket data der stammer fra hvor og om det egentlig er det nyeste data. Derfor kommer den smarte og efterhånden uundværlige NAS server ind i billedet. Det er absolut en af de dyreste måder at foretage backup på, men samtidig tilbyder en NAS server tusindevis af muligheder for data deling i hjemmet og er i mine øjne en fremragende investering. De er dog også ulemper ved at anvende en NAS server til backup, da sådan en server skal tilkobles til det netværk hvor ens andre computer også er tilkoblet og dette betyder at den i de fleste tilfælde er tvunget til at stå samme sted som din router, switch eller andet netværksudstyr. Skulle uheldet derfor være ude og der kommer oversvømmelse, (hvilket ikke længere er urealistisk) eller måske brand vil NAS serveren med backup filerne højest sandsynligt også blive påvirket, og så hjælper det jo ikke meget af have backup af sine data.
Dette er der heldigvis også en løsning på, men det kommer til at koste dig endnu mere, så derfor kan du først læse mere om denne senere i denne artikel.

Hvad fanden er en NAS server?
Det centrale i et privat hjemme netværk har og vil altid være routeren eller en anden netværksenhed som har mulighed for at uddele ip adresser og styre husets data. Til sådan en router kan man tilkoble en masse udstyr og ofte har man faktisk mulighed for at gøre det trådløst. Der vil i mange tilfælde også være mulighed for at tilslutte 4 kablede enheder til routeren, hvilket ofte sikre den hurtigste og mest stabile forbindelse mellem router og enhed. Har du allerede fyldt alle dine netværkshuller ud i routeren, skal du ud og have fat i en switch sådan, at du kan tilslutte flere enheder. En spiller på samme måde også en vigtig del i hjemmenetværket, da den er familiens samlingspunkt når det gælder data og backup. En NAS server kan nemmest sammenlignes med en eksternharddisk, som igen kan sammenlignes med et stort USB stik. En NAS server adskiller sig dog fra den almindelige eksterneharddisk, ved at den indeholder et netværkskort og et stykke software som gør det muligt at man kan tilslutte serveren til sin router og få adgang til harddisken over netværket. Når NAS serveren er tilsluttet netværket kan man via. et kontrolpanel styre hvilke funktioner som skal være aktive og hvem der har lov til at se og redigere i den data som ligger på serveren.
Mange NAS servere har dog mange andre funktioner end bare almindelig fildeling og funktioner som video og musik streaming er ikke ualmindeligt at finde i en NAS server, selv i den billige ende af prisskalaen. Nogle NAS servere har også rigtige backup funktioner som gør det muligt at foretage automatisk backup til harddisken.

Når du skal ud og købe en NAS server, anbefaler vi på det groveste at du finder ud af hvor meget data der skal ligge på den, og hvilke behov du har, da en NAS server kan koste alt fra 300 kr. til 100.000 kr. Du skal også vende sindet en smule indad og beslutte dig for hvor teknisk du egentlig er, nogle NAS servere bliver nemlig leveret uden harddiske og dem skal du derefter selv skrue i.

Den nemme backup
Da hver NAS server har sine egne måder at anvende backup funktioner på vil jeg ikke komme ind på hvordan du bruger disse, i dette indlæg. Jeg vil i stedet prøve at forklare dig, hvordan du simpelt og nemt kan foretage backup manuelt, eller ved hjælp af et andet program på din computer. Alle NAS servere har den funktion, at de kan oprette delte mapper som du så kan give forskellige brugere adgang til. Ved f.eks. at oprette en mappe på serveren som du kalder Backup, kan du give husets teenagedatter adgang, mens lillesøster ikke skal have adgang, da hun bare låner en computer af en af husets andre beboere. Når du har oprettet en folder som du har adgang til gennem en bestemt bruger (Man kan evt. lave en backup bruger kun til det), kan man gennem windows tilnytte den som et netværksdrev. Når man har gjort dette vil mappen dukke frem under denne computer og faktisk fungere på præcis samme måde som en almindelig ekstern harddisk. Du kan dog i nogle tilfælde opleve at hastigheden mellem netværksdrevet og din egen computer er langsom, men så skyldes det at netværket i huset er meget belastet eller simpelthen bare dårligt. De fleste NAS servere nu til dages kører faktisk med gigabit lan forbindelse, hvilket betyder at forbindelsen mellem NAS og router kan være helt op til 1000 mbit.

Nu når du har adgang til dit netværksdrev, er det hele jo egentlig meget simpelt. Du kan vælge manuelt at kopiere dine vigtige filer over på netværksdrevet som du så opdeler i forskellige mapper, sådan at der er styr på hvor hver backup stammer fra og hvornår den er taget. Man kunne f.eks. have en mappe der hed “Mor Bærbar” og inde i den en mappe for hver backup angivet med dato formatet: “DD-MM-YY”. Bruger man sådan en fast mappe struktur kan man altid spole tiden tilbage, hvis f.eks. husets datter har slettet en matematik opgave fra starten af året.

Dobbelt sikkerhed
Som jeg skrev i begyndelsen af denne artikel, er den umiddelbare ulempe ved at anvende en NAS server som backup lager, at den højest sandsynligt vil tage ligeså meget skade som din pc, hvis den står i samme hustand, hvis der f.eks. opstår brand eller lign.
Derfor har de største NAS producenter (Qnap og Synology) udviklet et plugin til deres systemet sådan at serveren automatisk kan uploade vigtige filer til en server ude i byen. Dette koster sevlfølgelig ekstra penge, men på den måde sikre du at familiens absolut vigtigste data hele tiden er tilgænglige lige meget om computeren og NAS serveren er brandt sammen.

En anden måde at takle dette problem på er ved at købe to NAS servere. Dette lyder måske helt sindsygt i dine ører, men er faktisk en rigtig god løsning. Vælger dig og en bekendt/ven osv. nemlig at købe en NAS server af samme mærke som dig, kan i sætte dem til at spejle hinandens data. Dette betyder altså at al den data som ligger på din NAS automatisk bliver kopieret til den anden NAS server, som sagtens kan stå et helt andet sted i verden. Gør han den samme får i begge noget ud af det.
Ulempen ved denne løsning er at det kan sluge en del båndbrede når de to NAS servere skal synkronisere filer, især hvis det er hele musik samlingen eller noget i den stil. Det kan dog sagtens lade sig gøre, og med de båndbreder som efterhånden bliver tilbudt til en slik, kan de fleste almindelige hustande klare et sådan setup.

Dette var en kort appetitvækker til hvordan du kan anvende en NAS server til backup af hele familiens vigtigste filer. Der vil senere kommer flere indlæg, hvor jeg gennemgår hvordan du vælger, opsætter, og anvender en NAS server.

Hilsen
BackupBlog – Husk nu den backup!

3 svar til “NAS til Backup”

  1. […] data og samtidig dele dette med andre på netværket eller udenfor netværket. Løsninger som en NAS server og Apple’s Time Capsule har flere gange været oppe og vende, men i dette indlæg skal […]

  2. […] trådløse internet eller ved hjælp af et almindeligt ethernet kabel. Har du læst mit indlæg om backup ved hjælp af en NAS server, ved du at Time Capsule fungere lidt på samme måde, og derfor har vi valgt at skrive dette […]

  3. […] Er du en af de mange som anvender mac, har du faktisk allerede et indbygget backup program på din computer. Dette program hedder timemachine og findes ofte oppe i højre hjørne ved siden af uret, hvor et lille ur symbolisere tidsmaskinen. For at anvende TimeMachine er det eneste du skal anskaffe dig et ordentligt lagermedie. Med dette mener jeg ikke en almindelig CD eller DVD skive, nej du skal bruge en ekstern harddisk, eller en NAS server som den jeg kort forklarede om i dette indlæg. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *